Kirkerne i Glumsø, Næsby og Bavelse

Glumsø kirke,
Storegade 24 B, 4171 Glumsø

Glumsø Kirke er et langhus med et romask midterparti i granitkvadre med en gotisk forlængelse i vest. Korte, tårnet og våbenhuset mod syd er fra tiden efter 1850. Kirken kaldes langhuskirke fordi den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

Prædikestolen er fra 1650-1654 og et værk – igesom altertavlen – er af Abel Schrøder. Den forestiller bebudelsen, Kristi fødsel, omskærelsen, kongernes tilbedelse og Kristi dåb i Jordanfloden. På hjørnerne er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som bærer emblemer for dyderne tro, kærlighed, håb, klogskab, retfærdighed og styrke.

Næsby Kirke,
Næsbyvej 36, 4171 Glumsø

Kirken har en spændende historie tilbage til 1100-tallet og senere dronning Margrethe d. I, der brugte næsbyholm som hovedgård. Kirken består i sin essens af et romansk og skib, som dog blev næsten helt bygget om i 1875-1876.

Den romanske kirke blev for store deles vedkommende revet ned og genopført i 1875-1876 på det gamle fundament og med genbrugte materialer af arkitekt Christian Hansen. Den er holdt ikampesten og frådsten. Bevarede dele af den romanske kirke ses endnu i dens vestlige gavlmur og brudstykker i koret.

Bavelse kirke,
Skovridervej 17, 4171 Glumsø

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid opført i rå eller kløvet kampesten. Tårnet og våbenhuset er tilføjet omkring år 1500 og opført i munkesten. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Koret har bevaret sit oprindelige vindue i nord. Skibet har i hver langmur haft tre vinduer, som alle er tilmurede og bevaret i forskellig grad. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens øvre dele er ødelagt af et senere tilkommet vindue. Syddøren stod indtil 1915-1916 uskadt, hvor den havde et rundbuet prydfelt ovenover, som i forbindelse med en udvidelse er forsvundet.

Kirkebygningen har tre velbevarede romanske taggavle. I gotisk tid har koret haft et spidsbuet vindue mod øst og et fladbuet mod syd. Våbenhuset er fra omkring 1500, men det er opført i to byggeperioder. Tæt over den endnu bevarede spidsbue sidder der fem gavlblændinger, dvs. murnicher, hvoraf de to er skjoldformede.

Lidt senere er murene forhøjede sammen med gavlen, der derved fik sine usædvanligt små, trappeformede kamtakker.

Tårnet med dets vindeltrappehus er jævnaldrende med våbenhusets ældre dele; det har i munkestensmurene blandet en del kampesten. Under taget sidder til alle sider to glamhuller til klokkernes lyd.